Nogle lever godt af turisme. Det er primært dem som er beskæftiget direkte i turismeindustrien,
(VISIT, House of Møn konsulenter, mv.), med direkte og indirekte træk på kommunekassen, og
på private fondes villighed til finansiering af projekter. Staten tjener også godt via moms og
afgifter.
Ellers må man sige, at det går ret skidt. Golf hotellet Præstekilde har været gået konkurs.
Hotellet Residens Møn har omlagt til senior lejeboliger, idet det er en bedre forretning, mindre
arbejdstung og tidskrævende end hoteldrift. Vandrehjemmet ved Magleby er også lukket.
Hvordan går det så med handlen i Stege? Trods en fordobling af omsætningen i
turismeindustrien (2007-17) ser vi fortsat, at forretninger lukkes ned, med tomme vinduer og
udlejningslokaler til følge. Det skyldes helt grundlæggende at handelsmønstret er ændret til
internethandel. Tilbage er dagligvarehandel, udskænkning og spisesteder som for de flestes
vedkommende kæmper for et eksistensgrundlag baseret på en begrænset turistsæson.
Der er god belægning hos mange af de mindre og etablerede overnatningssteder, B&B, RBNB
som popper op alle steder i disse år. Disse er fleksible og uden de store omkostninger for
kommunen. De skaber biindtægter og giver gode oplevelser for såvel værter som gæster.
Kommer de nye store feriecentre, sådan som planerne viser, vil mange af de små og
mellemstore overnatningssteder let blive udkonkurreret udenfor højsæsonen. De store
feriecentre har kun prisen at konkurrere på, hvis de skal fylde de mange ferielejligheder op hele
året rundt. Ferielejligheder som udlejes og beskattes hos ejers hjemkommune, hvilket sjældent
vil være Vordingborg Kommune. De første godt 47.000 kr årligt i lejeindtægt, er i øvrigt skattefri.
Investeringsprojekter har normalt kun ét formål: At skaffe så stor en indtægt til investor som
muligt.
Professor emeritus Peer Hull Kristensen, CBS, doktor i erhvervsøkonomi, har kommenteret
VISM’s rapport om turismens økonomiske betydning. (VISM står for Visit Sydsjælland-Møn) Det
gør han i notatet “Bæredygtighed og Ferieresorter på Møn. Observationer og spørgsmål.“
Notatet blotlægger de store risici ved ”stordriftturisme”, både økonomisk, infrastrukturelt,
arbejdspladsmæssigt og kulturelt.
På den baggrund er det helt uforståeligt, at der ikke er en eneste kommunalpolitiker, ikke mindst
i oppositionen, som kan eller tør spørge til kommunens regnskab, når det gælder turisme. Alle
tager øjensynligt til takke med “turistlobbyens” eget skønmaleri.
Møn Naturforening har til borgermøder spurgt både borgmesteren og de øvrige politikere, ind til
turismeøkonomien. Vordingborg Kommune kan ikke redegøre for denne økonomi, ligesom man
ikke kan redegøre for økonomien i de investeringer der er nødvendige, hvis turisme
ambitionerne skal indfries. Med indsigt i kommunens regnskaber for perioden 2007-17 kan vi
se, at der årligt er brugt et tocifret millionbeløb til direkte og indirekte støtte til turisterhvervet.
Indtægten årligt var beskedne 23 millioner ud af en omsætning på 1 milliard. En rigtig ringe
forrentning, ikke mindst set i lyset af alle de følgeudgifter og gener, som følger med et stort
turismetryk.
Turister skal lægge 35,- kr i kommunen, for hver 1,- kr, der lander i kommunekassen. Det tal bør
kommunalpolitikerne tænke over hver gang de bevilliger penge til nye turisttiltag. Det kan f.eks.
være, som planlagt, et nyt lyskryds til anslået 4 millioner kroner ved sukkerfabrikken i Stege.
Her skal turismeomsætningen i givet fald stige med 140 millioner, før regnskabet bare går i 0.
Vi må insistere på, at politiske beslutninger fremover træffes på et oplyst grundlag, med cost-benefit analyser, og ikke i blinde, med turist-lobbyen som førerhund, sådan som det sker
nu.
Møn Naturforening
