Uncategorized

Har du lyst til at være med til at bære Møn Naturforening videre?

Kære medlem af Møn Naturforening
Møn Naturforening er et fællesskab af mennesker, der deler glæden ved Møns natur og
ønsket om at passe på den. Du kender allerede foreningens formål. Vi har gennem årene
lagt megen energi i at gøre en forskel – og det vil vi fortsætte med, ikke mindst set i lyset af
den tiltagende turisme, med risiko for øget nedslidning af vores lokale naturperler.
Men en forening lever kun, hvis nogen vil tage ansvar. I bestyrelsen erkender vi, at der er
brug for nye kræfter og nye perspektiver, hvis arbejdet skal fortsætte med samme energi
og nærvær.
Måske har du lyst til at bidrage. Måske har du erfaring, idéer – eller bare engagement.
Bestyrelsesarbejde handler ikke om at være ekspert, for ekspertisen har vi, men om at
være med.
Hvis du kunne se dig selv som en del af bestyrelsen – eller bare er nysgerrig på, hvad det
indebærer – så hører vi meget gerne fra dig. En uforpligtende samtale er altid mulig.
Sammen kan vi sikre, at Møn Naturforening også fremover er en levende, vigtig stemme
for naturen.
Skriv til os på e-mail: kontakt@moennatur.dk hvis du har spørgsmål eller gode ideer. Eller
læg tlf.nr. så vi evt. kan ringe dig op.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Møn Naturforening