Møn som udviklingsøkonomi: Small is beautiful versus masse-turisme
Af Professor emeritus, Dr.merc Peer Hull Kristensen
På vej til masse-turisme?
Man skal være både blind og døv, hvis man som mønboer eller sommerhusejer ikke har set den fantastiske udvikling, der er sket på Møn gennem turismen. Tallene taler også sit tydelige sprog. Mellem 2014 og 2018 fordobledes omsætningen i turisterhvervet på Møn. Huse og sommerhuse blev langt bedre vedligeholdt og eftertragtede. Møn er på mange måder blevet anerkendt for sin fantastiske natur, sin stjernehimmel og mulighederne for stilhed.
Alt dette anerkendes og noteres i det seneste udspil om turismen på Møn fra Vordingborg kommune, som vi her vil referere til som (Vordingborg 2021)[1]. Det anerkendes også, at væksten i turismen har skabt problemer, primært ved at belaste infrastrukturen; mest synligt ved lange køer på vejene. Der er tale om betragtninger, der er synlige for enhver. Dokumentet er ikke så meget en plan for, hvad der skal gøres handlingsmæssigt; men mere en plan for at få undersøgt hvor, hvornår og hvorfor der opstår problemer for bilister, cyklende og vandrende turister på Camønoen. Trafiktællinger, forbedret opsyn med opholdssteder osv. planlægges iværksat som en stribe udredninger, der skal finde ud af hvor store problemer, der er opstået. Det er jo godt; men også en smule ironisk, at man har haft en plan om og har realiseret langt mere end en fordobling af turisme-erhvervet, uden at kommunen samtidig løbende har monitoreret en så voldsom udvikling og dens konsekvenser. Ikke overraskende kan man med det blotte øje konstatere, at hverken toilet-faciliteter, vandforsyning, affaldsbeholdere, skiltning osv. står mål med det nye niveau i turismen; men planen kommer kun med meget nødtørftige første skridt til løsninger. Her og der bringer det næsten et lille smil på læben.
Kommunen har imidlertid ikke planer om at nedregulere udviklingen, mens man får skabt et overblik. Talsmænd og meningsskabere omkring kommunalpolitik taler for de flestes vedkommende om at udnytte momentet ved at få gang i realiseringen af feriecentre ved henholdsvis Sukkerfabrikken i Stege og ved Hjelm bugt. Tanken er, at der derved vil ske en forskydning fra endagsturisme til flere overnattende turister, således at det økonomiske bidrag pr. turist bliver højere uden at øge belastningerne på infrastrukturen proportionalt.
Kritikerne af de nye feriecenterplaner har med rette rejst advarende argumenter om, at man med disse skridt mod en mere masse-baseret turisme vil kunne underminere både natur, Dark Sky og den stilhed, som har været blandt de tiltrækkende faktorer for den nuværende turisme.
I økonomisk teori har man et begreb, der hedder ”the poisson-effect” (forgiftningseffekten), der blev observeret i takt med at bilismen udviklede sig. I USA var det forbundet med stor frihed, i starten af bilismen, at skaffe sig en bil og køre derudad; men i og med at alle gjorde det, betød det, at man brugte mange timer på at holde i kø på vejene. Enhver der har besøgt Kina, Syd-korea eller Japan har prøvet, hvor ulideligt dette kan være. Men forgiftningseffekten er også på vej til Møn, når man fx holder i kø fra Koster for at komme igennem Stege. Eller man som sportfisker opdager, at det, der engang var et godt hav for havørredfiskeri, nu er fisket tyndt. Eller man som besøgende på Klinten ikke længere kan opleve stedets storhed og dramatik, fordi man bevæger sig i ensrettede køer på trapperne og på stranden. Værste scenarie er, at den fantastiske fauna og det sjældne insekt-, fugle- og dyreliv på Møn bliver ”trampet ihjel”, og at den sorte nat bliver forurenet af mere lys. Møn har meget at tabe ved at gå mere i retning af masse-turisme.
Spørgsmålet er, hvad man kan vinde? De to feriecentre vil blive skabt, fortrinsvis af folk bosiddende i andre kommuner og lande. Hvad man ved om folkene bag Hjelm Bugt projektet lover således, at det meste overskud fra forretningen vil blive ført ud af landet til skattefrie steder. Det er højst sandsynligt, at der vil blive ansat sæsonbegrænset arbejdskraft uden for Vordingborg kommune, fx i form af udenlandsk arbejdskraft, der leveres af underleverandører, der aflønner og beskatter deres ansatte i oprindelseslandet. Kommunens direkte indtægter fra sådanne feriecentre kan derfor vise sig at blive meget begrænsede. Indtægterne skal hentes ind fra de indirekte pengestrømme fra højere omsætninger hos øens handlende, restauranter, m.v.. Men er de høje nok til at dække de forøgede omkostninger? Især udgifter til forbedrede veje og cykelstier er skyhøje, ifølge ”Vordingborg 2021”. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke laves en troværdig cost-benefit analyse af, hvordan den feriecentre-orienterede strategi vil påvirke mønboernes og Vordingborgs kommunale økonomi.
De små skridts lokal-økonomi
Behovet for feriecentre baserer sig på en påstand om manglende overnatningskapacitet; men vi har ikke kunnet finde dokumentation for, hvor og hvornår overnatningskapaciteten er for lav. Selv registreringen af overnatningskapaciteten synes af være mangelfuld, idet man kun registrerer enheder med 40 senge og mere, feriehusbureauer med 25 huse eller flere, campingpladser med mere end 75 pladser og båd-pladser i de større lysthavne. Med oprettelsen af nogle nye større hoteller er der om ikke andet sket en konsolidering på dette område.
Men det er ikke her man kan konstatere den vækst i overnatningsmuligheder, der faktisk er sket. Enhver, der har bevæget sig rundt på øen gennem de sidste par tiår, har ikke kunnet undgå at se, at der er opstået en meget stor tilvækst i steder med Bed & Breakfast, af mindre hoteller og shelter-pladser. Det meste af denne underskov drives af lokalt-forankrede personer, som herigennem skaber en indtægt, der enten udgør et hovederhverv eller kombineres med anden erhvervsindkomst. Det er en knopskydning uden lige og med en mangfoldighed, som næsten er ubeskrivelig. Men det er ikke beskrevet af kommunen, og det er umuligt at finde ud af, hvad der falder inden for de kategorier, der registreres og de kategorier, der gemmer sig i en underskov. De bliver kun synlige, når man som en vandrer på Camønoen støder på fx en B&B ved aftentide, når man trænger til at komme indenfor i varmen til toiletter, bad og vand. Her møder mønbefolkningen verden udenfor, får nye venner og tjener en skilling, der kommer dem selv og deres kommune til gode. Men registreres dette økonomiske bidrag og denne kapacitetsvækst nogetsteds? De små skridts lokaløkonomi finder vi ikke beskrevet noget sted. Måske eksisterer den slet ikke i kommunens virkelighedsopfattelse?
Jeg har prøvet på at få en fornemmelse af denne underskov ved søgninger på internettet. Følgende liste er udarbejdet ud fra hjemmesiden https://bb-moen.dk/ , der betegner sig selv som den mest komplette liste over B&B på Møn. To overnatningssteder fra listen er ikke medtaget her, da man har mere end 40 senge (Møn Hostel og Vandrehjem (98 senge) samt Pension Elmelunde (50 senge)). Listen er langt fra komplet. Blot på min egen kørevej fra Elmelunde til mit sommerhus (ca 2 km) findes tre B&B, som slet ikke figurerer på denne liste. Det taler for, at vi står med et fænomen og en økonomi, som er langt mere betydningsfuld end nogen myndighed begriber. Her er listen med de bedste tal for antal senge, som jeg har kunnet snuse mig frem til; men også her er store usikkerheder, også fordi et overskud fra et godt år sikkert får værterne til i det stille at tilføje værelser og toiletforhold i det små, alt efter hvilken plads, deres ”lille” forretning spiller i det liv, de gerne vil leve:
Bakkegården 25 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/bakkegaarden/
Bakkelund 12×2 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/bakkelund-bed-breakfast/
Camping Mønbroen 2×6 senge (hytter) https://bb-moen.dk/bedbreakfast/camping-moenbroen/
Camønogården 16 senge + shelter for 2 https://camoenogaarden.dk/
Fauergård 10 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/fauergaard/
Havehøjegård 12 senge http://www.havehoejegaard-bed-and-breakfast.dk/
Klintholm B&B 20 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/klintholm-bb/
Kostervejens B&B 4 senge (?) https://bb-moen.dk/bedbreakfast/kostervejens-bed-breakfast/
Købmandsgården 8 senge + 2 i Campingvogn https://koebmandsgaardens-bb.dk/dansk/sov.html
Landsbyskolens B&B 6 senge (?) https://landsbyskolen.com/travels.html
Lilleskovgård 8 senge http://www.lilleskov2.dk/lejlighederne.html
Liseby B&B 4 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/liseby-bed-breakfast/
Liselund Ny Slot ca 30 senge (?) http://liselundslot.dk/index.php/dk/vaerelser/
Motel Stege 33 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/motel-stege/
Møn økologisk 6 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/moen-oekologisk/
NyGammelsø B&B 27 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/nygammelsoe-bb/
Nyord B&B 20 senge https://www.nyord-bb.dk/priser
Ouregården B&B 8 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/ouregaarden-bb/
Pelikan Gården 4 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/pelikan-gaarden/
Rooms and Appartments 8 senge https://bb-moen.dk/bedbreakfast/rooms-apartments/
StaySail 13 senge http://www.booking.staysail.biz/en/hotel-staysail.danmark
Tiendegården 29 (?) https://www.tiendegaarden.dk/da/vaerelser-priser/priser
Ølholm Cottage 5 senge https://bedandbreakfastguide.dk/dk/sjaelland/4780-stege/oelholm-cottage/s-381
I alt er der tale om ca 370 senge. Samtidig findes en række små (færre end 40 værelser) hoteller, der kun kommer op på skærmen, hvis man søger på hotelværelser. Nedenfor er tilføjet en række steder der er fundet på denne måde:
Hoteller:
Klintholm Gods Lake Appartments 18-24 senge https://lakeapartments.dk/lejlighederne/
Strågården, Nyord 8 senge (?) https://www.booking.com/hotel/dk/stragarden-vaerelse-1.da.html?aid=356980;label=gog235jc-1DCAYoPUIDbW9uSAZYA2g9iAEBmAEGuAEXyAEM2AED6AEB-AECiAIBqAIDuALQv7WABsACAdICJGY2ZWU0ZDE3LTA4ODUtNDg1Yy1iYTU2LTA1ZGYwZjdiMjU1ZtgCBOACAQ;sid=67ee5eefa02734c933680c84c94faff7
Lejlighed på torvet I Stege 4 senge https://www.booking.com/hotel/dk/lejlighed-pa-torvet-i-stege-app-verte.da.html?aid=356980;label=gog235jc-1DCAYoPUIDbW9uSAZYA2g9iAEBmAEGuAEXyAEM2AED6AEB-AECiAIBqAIDuALQv7WABsACAdICJGY2ZWU0ZDE3LTA4ODUtNDg1Yy1iYTU2LTA1ZGYwZjdiMjU1ZtgCBOACAQ;sid=67ee5eefa02734c933680c84c94faff7
Regner vi disse med, kommer vi op på ca. 420 senge. Og så er der udlejning af sommerhuse, som bringer kapaciteten virkelig højt op.
Nogle af disse steder er gamle kendinge, som fx Liselund Ny Slot, andre er kommet til i løbet af de senere år. Nogle af de sidste er rent luksus, som fx Klintholm Gods Lake Appartments og StaySails, andre er blot et par værelser indrettet på loftet eller i en nedlagt stald. Det er et udbud, der rækker ud mod mange forskellige typer gæster og skaber en variation og mangfoldighed, både for gæster og de mønske værter. Når man går ind på stedernes respektive hjemmesider og læser gæsternes bedømmelse bliver det klart, at mange gæster har fået en oplevelse langt over de forventninger, man kom med. Det gode ved denne form for knopskydning er, at den fordeler sig ud på hele øen, således at forgiftningseffekten udebliver. Snarere skaber det denne gammel-klassiske fornemmelse af, at der overalt på Møn i sommermånederne er feriestemning og godt humør, som gør sommerhusejere som os glade for, at vi i længst forgangne tider købte et sommerhus på øen. Det er pragtfuldt, at Møn har lagt kartoffelkur og finanskrise bag sig og nu virker som en glad og velholdt ø.
Møn ved en skillevej?
Det er forståeligt, at der er erhvervsdrivende på Møn og særligt i Stege, som meget gerne ser, at begge feriecentre etableres. Den afledede omsætning i forretninger og restauranter vil uden tvivl kunne hjælpe med at holde liv i forretningers omsætninger og måske også til at nye butikker og erhverv bliver etableret. Det er sandsynligvis på dette område, at Møns turisme kan føre til bedre økonomske vilkår både for indbyggere og kommune. Den direkte indkomst i form af skatter m.m. fra feriecentrene er som sagt meget usikker.
Det er derimod højest sandsynligt, at ”de små skridts lokal-økonomi” vil stagnere eller få direkte tilbagegang, fordi en lang række af de nuværende overnatningssteder vil få nedgang i kapacitetsudnyttelse. Dermed vil de indirekte indtægter – personlige og kommunale – naturligvis også falde fra denne del af økonomien. Måske er det værste, at de direkte indtægter, der skabes fra disse overnatningssteder i form af lønninger, driftsoverskud, kommunale skatteindtægter også vil forsvinde.
Hvordan den kortsigtede balance mellem de to former for økonomi vil udvikle sig er svært at spå om. Kritisk er det, at ingen myndighed og turismeudvalg synes at have opstillet scenarier for, hvordan de to former for turisme vil påvirke hinandens, øens og kommunens økonomi. Det er som om man i de respektive råd og udvalg fra kommunen har stirret sig blind på et søm (feriecentre) og en hammer (eksterne finansielle kilder) til at udvikle Møns og kommunens fremtid.
Men hvis man derigennem ødelægger ”de små skridts lokal-økonomi” kan det få meget store langsigtede konsekvenser. Går man ind på de hjemmesider, hvor B&B stederne kommunikerer, finder man, at mange kombinerer B&B med andre former for iværksætteri: økologisk madvareproduktion, kursusvirksomhed, sejlsport, restaurant, diverse services. Denne del af økonomien har desuden antageligt også en stor effekt på tilknyttede erhverv, som lokale håndværkere og forskellige former for serviceydelser. Hvis man ødelækker denne økonomi for småvirksomheder, skader det mulighederne for bestandige knopskydninger, som kan udvikle Møn gennem lokalt forankrede mennesker.
Spørgsmålet er derfor, om der findes et alternativ til den nuværende fokusering på et søm og en hammer? Kunne man forestille sig, at diverse aktører gik sammen for at skabe endnu mere dynamik i den lokalt forankrede økonomi?
Vordingborg Kommune kunne gå i brechen for at skabe et samarbejde mellem udbyderne af B&B, de små hoteller, initiativer for mere glamping, lidt mere avancerede former for shelters, osv.. Men denne branche burde også skabe en slags andelsbevægelse, der gjorde det muligt at:
- Koordinere udvælgelse og fordeling af sengepladser. Fx ville alle få mere økonomi i det, hvis der uden for sæsonen kunne fordeles åbningstider mellem B&B, så det bedre kunne betale sig at holde åbent.
- Udvikle en fælles markedsføring, så det bliver let at få øje på de mangeartede muligheder for kunderne og lette adgangen for nye overnatningsenheder til at blive kendte på markedet.
- Skabe et fælles arbejdsmarked, så lokale ledige kunne finde nye job; servicevirksomheder udvikle nye services og spare kommunen for kontanthjælp m.m. Og fx skabe flexjobs, som satte gang i de mennesker, der havde problemer med at finde plads på arbejdsmarkedet.
- Skabe en fælles konsulenttjeneste, der ved at have overblik over udviklingsmuligheder og –barrierer kunne hjælpe de enkelte erhvervsdrivende i lokal-økonomien med at udvikle deres virksomheder. En sådan tjeneste kunne også skabe et katalog over nye muligheder for forretninger, der kunne løse det problem, at Møn har svært ved at rekruttere folk med højere uddannelser, fordi der ikke umiddelbart kan skaffes job til 2 voksne i en familie. Konsulenttjenesten behøver blot et par fastansatte, idet mange højtuddannede sommerhusejere sikkert ville tilbyde hjælpende assistance.
- Tiltrække nye fastboende med udgangspunkt i sidstnævnte, ved at profilere Møn i større bysamfund, således at mangfoldighed og diversitet i kompetencer, forretningstyper, ansættelsesformer m.m. bidrog til at gøre øen til et centrum for aktivitet.
- Lette startgrundlaget for de, der ville skabe nye former for kombineret iværksætteri ved at stille lokaler til rådighed på Sukkerfabrikken, så det blev gjort lettere at gå i gang.
- Hjælpe med at skaffe kapital ved at stille platforme og konsulentbistand til rådighed for at udvikle forretninger in spe, fx ved crowdfunding, risikodeling ved optagelse af banklån m.m.
- Sikre at udviklingen spredtes ud på øen, så man undgår forgiftningseffekten, og at der sker en sammenføjning af naturbevarelse og -udvikling af nye overnatningssteder og forretningsformer.
I dokumentet ”Vordingborg 2021” fremhæves det, at man har skabt en række samarbejder mellem forskellige af kommunen etablerede forretninger, råd og udvalg inden for turisme-erhvervet. Det lyder meget positivt; men det er bemærkelsesværdigt, at disse institutioner næsten udelukkende har haft fokus på etableringen af de store feriecentre. Samarbejdet sker bl.a. ved, at en række enkeltindivider har plads i mange forskellige organer, bankbestyrelse m.m. Og det er spørgsmålet, om dette samarbejde ikke snarere forfølger en snæver gruppes interesser i stedet for at skabe og se muligheder for en større og mere mangfoldig udvikling af den mønske befolknings langsigtede økonomiske interesser? Ved hovedsageligt at forfølge strategier, hvor eksterne finansielle interessenter tiltrækkes af projekter på Møn, kan det meget vel tænkes, at det hverken bliver kommunen, banken eller diverse forretningsdrivende i Stege, der løber af med gevinsterne, fordi en lille gruppe finansielle institutioner vil bruge Møn i kortsigtet gevinstoptimering.
I det område, hvor jeg har mit sommerhus, har en række landmænd overdraget deres jord til udenlandske ejere. Disse landmænd har dermed skabt sig sådanne kontrakter, at deres levebrød er blevet forbedret. Men det har allerede betydet, at der nu indgår langt mere udenlandsk arbejdskraft under høsten end tilfældet var tidligere. Om denne udvikling kun betyder, at der er sket en kortvarig forbedring i nogle landbores økonomi igennem nogle win-win kontrakter er svært at sige. Men det kunne betyde, at det bliver langt vanskeligere for mønske landbrugsbedrifter at udvikle et mangfoldigt økologisk landbrugserhverv, hvorved potentialet for kombineret iværksætteri mindskes i fremtiden. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen tilsyneladende overvejer farerne ved at større etablissementer landbrugsjord m.m. kommer på andre hænder, der ingen interesse har i Møns generelle udvikling og som samtidig fratager den mønske befolkning mulighed for at omsætte kreative ideer til økonomi i fremtiden. Det ville være trist, hvis Møn Is kommer til at stå som et enkeltstående eksempel på en forretning, som kunne inspirere mange til at skabe et landbrug med en helt enestående profil.
Hvis man læser dokumentet ”Vordingborg Kommune 2021” med øjne og et perspektiv, som her er forsøgt skitseret, så forekommer dokumentet rent ud sagt tarveligt, som det det er: et forsøg på at registrere, hvor det brænder på og hvordan man kan slukke evt. brande så billigt som muligt.
Men det afslører også at de, der har fundet sammen i det nuværende samarbejde, ikke har formået at udvikle visioner for Møns udvikling, så den kommer øens befolkning og kommunen til gode. Eller som kunne varsle en spændende videreudvikling ad de fornemme stier, som mønboerne allerede har lagt ud, og som er sket i samklang med øens fantastiske natur.
De dokumenter, som jeg har kunnet se, mangler overblik og fornemmelse for denne lokal-økonomis mange skridt og potentiale – og et sådant overblik burde Vordingborg Kommune skabe sig inden de bruger hammeren i form af eksterne finansielle kilder, og sømmet i form af store feriecentre.
[1] Vordingborg Kommune 2021: Infrastruktur og Logistik, Turisme Møn
Redaktionel note: Peer Hull Kristensen skrev i efteråret 2020 notatet Observationer og spørgsmål. , som er en kommentar til Visit Sydsjælland Møns rapport om turismens økonomiske betydning i de fire sydsjællandske kommuner Vordingborg, Næstved, Stevns og Faxe, samt Møn Sydsjællands Turistforenings årsberetning 2019.
